fbpx
Skip to content Skip to footer

MARIA CLANTE – 5. august 15.00

Den fynske sangerinde, sangskriver og producer Maria Clante debuterede d. 2 juli 2021 med singlen “Over dig”. Med sårbar, insisterende vokal undersøger hun poppens melankoli. Lyduniverset bevæger sig ud og ind af dansksprogede 80’er referencer med tung bas, fængende guitar med rockede toner, insisterende trommer og blødt bølgende synths.

Den 24-årige artist har optrådt som sanger i det ganske, danske land siden hun var 17 år gammel og har skrevet musik endnu længere.

Hun søgte tilflugt ved havet og bølgernes brusen, hvor hun har samlet en stor del af sin inspiration til det billedskabende tekstunivers med minimalistisk poesi om hjertekvaler og ungdoms-tvivl.

Projektet spillede i september debutkoncert som support for Karrierekanonen-vinderen Pil.