fbpx
Skip to content Skip to footer

CHU CHU – 5. august 17.00

Chu Chu er en dansk-kinesisk, engelsk-sproget rapper, der for nyligt er hjemvendt fra Canada: de er kommet for at overtage den danske musikscene med storm!

Da hun så manglen på diversitet på den danske rap-scene så hun muligheden for at tilføje noget helt nyt og unikt. Hun har spillet shows i ind- og udlandet og har bl.a. også været live i Vidundergrunden (radioprogram) på P3, hvor man kunne opleve hendes unikke vokal.

For nyligt har hun spillet på det legendariske spillested RUST og Spillestedet Stengade, og til foråret ynder hun at svinge forbi en stor festival der snart annonceres.

Musikalsk laver Chu Chu rytmiske chill-bops med et par bangers indimellem. Hendes musik henvender sig til den selvbevidste internet-generation og hendes personlighed skinner altid 100% igennem, og især fra scenekanten. Det er som om man mærker, at det er dér, hun hører hjemme.

I musikken har hun fundet et outlet til at udtrykke alle hendes tanker og følelser, og hun er klar til at dele det fra et helt ærligt sted indeni. Med sine skarpe flows og sjove rim får hun publikum helt med, og hun bringer en høj energi som man ikke kan undgå at blive suget ind i. Du er garanteret at få en fed fest – og noget at tænke over – i selskab med Chu Chu. 

Hør hendes musik på diverse streaming-tjenester og glæd dig til en masse ny Chu Chu i løbet af det næste års tid.