HVOR ER DET ?
Darupvej 50, 4000 Roskilde. Indgang ved Roskilde / Darup Idrætscenter. Find vej på Google Maps
HVORNÅR ER DET ?
Nordlyd Festival åbner pladsen klokken 12:00, der vil være mulighed for at købe billetter i døren.
KORT OVER NORDLYD
Nordlyd Festival får i år et nyt hjem. Vi bor stadig ved Darup, men vi rykker tættere på BMX-klubben og de øvrige idrætsfaciliteter i området.
Offentlig transport til Nordlyd Festival
Tag bussen fra Roskilde Station: Bus 240 mod Ringsted St., stå af ved Ejboparken og gå det sidste stykke. Bus 202a mod Musicon, stå af ved Roskilde Handelsskole og gå det sidste stykke.
Hvad gør jeg, når jeg ankommer?
Gå gennem alléen, hvor du møder vores frivillige, som står klar ved indgangen til at tage imod dig og give dig armbånd på. Hav din billet klar på telefonen.
Kan man overnatte?
Ja! Festivalen har sit eget campingområde, hvor du kan slå dit telt op.
Er der mulighed for parkering af bil?
Ja! Du kan holde ved indgangen til Darup Idrætscenter (se kort). Det er gratis.
Er der toiletter?
Ja! Der er kønsneutrale toiletter.
Er der mulighed for at tage bad?
Vi kan desværre ikke tilbyde badefaciliteter.
Er der adgang til drikkevand?
Ja! Du kan fylde din drikkedunk og beholder op, og vi opfordrer alle til at huske at drikke vand i varmen.
Kan jeg lade min telefon op?
Ja! Der kan lades op forskellige steder på pladsen. Medbring din egen oplader.
Er der mad til vegetarer og veganere?
Ja! Vi får besøg af to madboder, og kan tilbyde vegetarisk og vegansk – samt kød. Vi tilbyder også gratis simpel morgenmad til camperende. Vi opfordrer dig til at medbringe lidt at spise mellem måltider. Du må godt medbringe egen mad og spise den inde på festivalen.
Hvordan betaler man på Nordlyd?
Du kan betale alle steder med mobilepay.
Jeg er under 18 år, må jeg komme med?
Ja! Du er meget velkommen. Du får et særligt armbånd, og du kan ikke købe alkohol i baren pga alkohol lovgivning.
Hvad hvis jeg har brug for hjælp?
Hvis du føler dig utryg eller utilpas, eller har brug for nogen at snakke med, kan du henvende dig til Headspace som befinder sig på pladsen.
Ansvarsperson
Hvis du har praktiske spørgsmål eller andet, så kontakt en ansvarsperson. Du kan kende os på den gule vest
SAFER SPACES POLICY
RESPEKT
- Respekter altid andres identitet, navne og pronominer
- Vær ikke bange for at spørge om andres pronominer og ligeledes for at rette nogen hvis de ikke bruger dine ønskede pronominer.
- Vær respektfuld overfor forskellighed
- Vi værdsætter forskellighed i alle aspekter, også i forbindelse med politisk, ideologisk og religiøs overbevisning og ønsker at møde denne forskellighed med nysgerrighed og respekt. Vi har nultolerance overfor chikane, racisme, seksisme og hadefuld tale rettet mod specifikke individer eller grupper.
- Respekter privatliv
- Selvom det kan være fantastisk at indgå i samtaler og debatter om bl.a. politik, ideologi, religion og andre potentielt følsomme emner, er dette kun sjovt hvis alle er trygge ved det. Du har altid ret til at ende en samtale du ikke ønsker at tage del i, og du har altid pligt til at respektere hvis nogen ikke ønsker at indgå i en samtale.
SAMTYKKE
- Sørg altid for at du har samtykke før du indleder nogen form for seksuel kontakt
- Samtykke gives ved tydeligt udtryk for ønske om at indgå i kontakten.
- Vær bevidst om at individer der er under påvirkning af rusmidler kan være ude af stand til at give samtykke.
- Samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.
- Er du i tvivl om du har samtykke? Spørg!
- Vi har nultolerance overfor seksuelt overgreb
- Seksuelt overgreb vil ikke blive tolereret. Hvis du eller en du kender oplever seksuelt overgreb bør I kontakte en caretaker og vide at I vil blive tage seriøst og taget hånd om.
SOLIDARITET
- Pas på hinanden
- Hvis du ser nogen være for påvirkede til at tage vare på sig selv, bør du tilbyde din hjælp eller kontakte en caretaker.
- Vær et venligt ansigt i mængden
- Ser du nogen fremstå utilpasse – spørg om de er okay, men respekter også hvis de ikke ønsker at interagere.
- Vær ikke en tilskuer – tag aktion
- Overværer du noget der går imod vores safer spaces policy bør du agere på det – enten ved at bidrage til at afværge situationen eller kontakte en caretaker.
- Ræk ud!
- Føler du dig utilpas og har brug for nogen at snakke med? Kontakt en caretaker.