fbpx
Skip to content Skip to footer

FRI FESTIVAL FORENING

hjertet af nordlyd

Fri Festival Forening er en forsamling tætte venner fra Roskilde, som under Corona, udviklede en længsel efter hinanden, musikkens nærvær og en magi, der kun opstår på festivaler. Vi er derfor Nordlyds bankende hjerte. Vores fornemmeste opgave er at skabe et fælleskab for folk af alle aldre, samfunds- og sindelag, som kan mødes på et fristed og nyde sommerens funklende nætter sammen. Dernæst har vi sat os for at støtte almennyttigt velgørende formål samtidigt med at vi bekæmper madspild, styrker genbruget, afvikler Nordlyd Festival og udvider familien

Festivaler og live musik har altid haft en særlig plads i hjertet på Roskildes unge indbyggere, og er en stor del af byens identitet. Roskilde er en by der altid har formået at omfavne musik og kunst, og være åbne overfor nye rum med nye oplevelser. Det har vi også tydeligt kunnet mærke på den positivitet og opmuntring, som vi har mødt, siden vi startede vores projekt. Vi ønsker at bidrage til skabelsen af kultur i vores by, og vi mærker et behov for ny musik, fællesskabsfølelse og plads til at være sig selv i vores ungdom. Nordlyd Festival omfavner en økonomi på SU, og skaber en lille tidslomme i slutningen af sommeren, hvor man kan være en del af et unikt rum af intimitet og fordomsfrihed.

Kunne du tænke dig at blive en del af vores familie? Udfyld formularen herunder og lad rejsen begynde!

TILMELDINGSFORMULAR